Om Ecopark

Ecopark er en udviklingspark for iværksættere og mindre virksomheder, der vil drive deres forretning i innovative omgivelser og samtidig have en unik mulighed for at kombinere kontorfællesskab med lager- og udviklingsplads. Du kan bl.a. få adgang til prototypeværksted samt leje faciliteter til produktion, testområde, værksted og lager.

Vi har fokus på at skabe de bedste rammer, netværk og muligheder for vækst for virksomheder og iværksættere inden for især cleantech, bæredygtigt byggeri og smart systems.

Ecopark - meget mere end et kontorfællesskab​

Ecopark har gratis parkering og ligger tæt på både Aarhus C, offentlig transport og motorvejsnettet. 

Klik på filmen og se mere om, hvad vi kan tilbyde virksomheder i Ecopark.

12.000 m² udvikling

Ecopark drives af Fonden Århus Miljøcenter og blev i 2005 åbnet i de arkitekttegnede bygninger ved Ringvejen, som førhen husede affaldsindsamlingen. I dag er skraldebilerne skiftet ud med lastbiler og trucks – og skraldemændene er erstattet af innovative iværksættere, der udvikler, tester og producerer deres produkter i de tidligere garageanlæg.

Garagerne er blevet omdannet til lager, mens vaskehaller og værksteder til skraldebilerne nu er produktions- og værkstedsområder. Ecopark blev i 2016 udvidet, så arealet nu dækker 12.000 m².

Ecoparks mission

Vores mission er at skabe et levende og inspirerende kontor- og produktionsmiljø i Aarhus, hvor opstartende virksomheder indenfor især cleantech, smart systems og bæredygtigt byggeri har adgang til optimale faciliteter, som øger deres mulighed for vækst og succes.

Testværksted

Ecopark - meget mere end et kontorfællesskab

I takt med udliciteringen af affaldsindsamlingen, blev der i 2005 lokaler og garager i overskud.

Fællesskab med 3 faglige temaer

Cleantech

Ecopark tilbyder et udviklende miljø for virksomheder, som arbejder med energi- og ressourceoptimerende processer og teknologier indenfor energisystemer, miljø, vand, affald, cirkulær økonomi o.l.

Mød en af vores cleantech virksomheder her – VisBlue

Smart Systems

Vi understøtter virksomheder, som arbejder med mekanik, software, IoT, AI o.a., der resulterer i smarte produkter, systemer og løsninger. I Ecopark finder du plads til udvikling..

Mød en af vores virksomheder inden for Smart Systems – Jysk CTS.

Bæredygtigt byggeri

Ecopark tilbyder miljø og plads til udvikling af produkter indenfor byggebranchen, som skaber mere miljøvenlige bygninger, minimerer CO2-udledningen og skaber bedre indeklima.

Mød en af vores virksomheder inden for bæredygtigt byggeri – Airplant